Adios Guatemala, Hola Honduras!

Hey Folkens!

Saa er vi sku kommet til Honduras!!

Dagen efter vi skrev sidst tog vi videre fra Antigua. Vi besluttede at gore det billigt og tog de lokale busser. Det er super nemt og meget billigt. Hver bus har en kontrolloer som ogsaa staar for at finde passagerer, hvilket de goer ved at rende rundt og raabe hvor bussen korer til. Der findes flere slags Chickenbusses, de store som er gamle amerikanske skolebusser, malet i en masse spraglede farver, super fine. De andre er bare smaa folkevognsrugbroed. Naa det var en lille sidebemaerkning. Vi tog bussen til Coban, hvor de var soede at saette os af ved en bus som koerte videre...troede vi!! Bussen koerte, men den var over en time forsinket og ingen kunne fortaelle os hvornaar den koerte eller hvad der skete, saa vi blev ret urolige, da vi meget gerne ville naa frem inden det blev morkt og vi allerede var lidt sent paa den. Tilsidst maatte Julie tage sig sammen og spoerge ejeren, som var en meget meget stor mand med en meget stor pistol i lommen....selvfoelgelig var han super flabet og sagde bare si si og mumlede noget paa spansk og gik....hm..saa venter vi da bare lidt mere. Langt om laenge blev det dog vores tur. Desvaerre var det blevet saa sent at det var moerkt da vi naede frem til Lanquin og vi anede ikke hvor vi skulle af eller hvilket hostal vi skulle til. Heldigvis er folk super hjaelpsomme og de satte os af lige ved et hostal. Det viste sig at vaere totalt kulturchok, da vi gik lige ind i en kaempe backpackerfest paa et super hyggeligt hostal. Det var en super maerkelig oplevelse, da vi ikke havde set nogle turister hele dagen og lige pludselig vrimlede det med dem. Der var saa mange at de ikke havde flere senge og vi var noedt til at sove i haengekojer. Vi besluttede derfor at det nok var en god ide med et par ol, hvis vi skulle kunne faa noget sovn. Det var super hyggeligt og stemningen var rigtig god, saa vi besluttede at bestille en tur til Semuc Champey med dem og saa sove der en nat til.
Naeste dag gik turen saa til Semuc, som er et super smukt omraade med floder og smaa vandfald. Vi blev hentet i to pick-up trucks kl 9.30 og koerte derhen. Turen startede med at vi skulle ned og gaa i nogle grotter inde i et bjerg. Der var helt moerkt og man gik i vand. Nogle steder var det saa dybt at man maatte svoemme. Saa vi skiftevis svoemmmede, klatrede og gik med staerinlys i haenden. Et sted kunne man klatre op af nogle klipper og springe ned i vandet. Det var ret creapy, da man jo ikke rigtig kunne se noget. Henrik gjorde, men Julie var en kylling. Desvaerre var vi ret mange paa turen, saa det blev aldrig rigtig uhyggeligt. Efter det skulle vi tube ned af en flod, det vil sige sidde i et plastik daek og flyde med stroemmen, det var ret laekkert og super flot. Bagefter var der mulighed for at springe ud fra en 9 meter hoej bro...der var vi saa begge kyllinger;)
Tilsidst gik vi saa ind i selve Semuc Champey Nationalparken. Der var super flot og man kunne bade i de super laekre naturlige pools og hike op til en udkigspost. Det havde lige regnet saa turen der op og isaer ned var super glat og temmelig stejl, men udsigten var super!
Om aftenen stod den paa Mexicansk buffet og lidt flere ol;) Folk var super fine og vi fik snakket med en masse sjove mennesker.


Saa gik turen til Tikal, eller Flores som er en by i naerheden. Det var en bus tur paa 7 timer, men vi faldt i snak med et super flink par fra Venezuela og nogle fra USA, saa det gik ret hurtigt. Da vi kom frem stodte vi ind i et lille karnevalsoptog, meget a la dansk fastalavn...hyggeligt. Naeste morgen tog vi til Tikal, troede dog foerst vi var blevet braendt af, men det vidste sig at bussen blot var forsinket.
Tikal er den stoerste Maya atraktion i Guatamala, og det er ikke uden grund. Det ligger midt inde i en jungle, saa der er masser af dyr blandt de store templer. Templerne var utroligt store og det var ret facinerende at gaa og se paa disse. Da Tikal er meget stort(550 km2) foeltes det lidt som om vi havde parken for os selv, lige bortset fra skrigeaberne, som man kunne hoere hele tiden. Det var baade fedt at have parken for sig selv, men ogsaa lidt uhyggeligt da moerket traengte paa. Vi brugte to dage paa at se Tikal, saa vi fik baade set det om aftenen, samt tidligt om morgen. Det var sjovest om morgenen, da det var der vi fik set flest skrigeaber. Efter at have brugt 7-8 timer havde vi ogsaa faet set nok sten og skyndte os videre mod Honduras.




Torsdag d. 26 ankom vi til Copan, som ligger i Honduras. Her var der endnu flere sten at se, men havde faet af vide at det var et most, naar man var paa disse kanter. Fredag havde vi en slappe dag, hvor vi ikke fik set saa meget bortset fra et sommerfugle hus. Her fik Henrik givet den gas med kamera, saa vendt spaendt paa sommerfugle billeder :)

Loerdag startede vi med at proeve canopy lines, ned af de lokale bjerge. Det er lidt ala en svaevebane, hvor man haenger i en sele og korer ned og nogle wires. Man kan godt naa at faa en god fart paa, da de var op til 1 km lange. Dette var en super fed oplevelse, og vi skal helt sikkert proeve det en anden gang paa turen. Bagefter skulle vi over og se paa de lokale sten. Dette var en anden oplevelse en Tikal, da der var mange flere figure og inskriptioner, saa det ente med at vaere en fin oplevelse og MEGET varmt :)

Soendag havde vi booket tid hos Finca el cisne, som er en kaempe farm. Her lagde vi ud med at ridde i 2-3 timer, hvilket var en udfordring, da vi ikke havde proevet det foer, saa vi er godt oemme idag :) Det var sjovt og Henrik fik givet den gas som Marlboro Man. Henrik overvejer at skifte job ud til professional cowboy, da han var noget af et naturtalent, synes han selv. Undervejs forklare Carlos(ejeren) hvordan de dyrkede kaffe, kardemomme og masse forskellige frugter. Efter vi havde leget cowboys, havde moderen disket op med en masse laekker mad til frokost. Endnu en gang lykkedes det os at forspise os. Efter en kort siesta var der rundvisning der hvor de forarbejdede boennerne. Dagen sluttede med en tur til nogle dejlige varme kilder...fantastisk efter en haard dag.

Mandag morgen vendte vi tilbage til Copan, for at tage videre. Det var lidt et sorgmodigt farvel, da det har vaeret en fantastisk by at vaere i. Inden vi ankom havde vi kun forventet at se ruinerne, ogsaa smutte videre. Vi fandt dog hurtigt ud af at det var et hyggeligt sted, saa det blev til 4 dage i alt med gode oplevelser. Et stort plus var et hostel (The blue iguana) med "rigtigt" varmt vand(lige som derhjemme). Normalt har varmt vand vaeret en el dims, som varmede vandet op, denne sad for enden af bruseren, hvilket betoed der naesten ikke var noget tryk paa vandet, hvis man ville have det nogenlunde varmt.

Vi er nu ankommet til San Pedro, som en den anden stoerste by i Honduras, vi smutter dog allerede i morgen tidligt, saa vi kan komme ud til Bay Islands mere praesist Utila, for at tage PADI dykkercertifikat.