Adios Guatemala, Hola Honduras!

Hey Folkens!

Saa er vi sku kommet til Honduras!!

Dagen efter vi skrev sidst tog vi videre fra Antigua. Vi besluttede at gore det billigt og tog de lokale busser. Det er super nemt og meget billigt. Hver bus har en kontrolloer som ogsaa staar for at finde passagerer, hvilket de goer ved at rende rundt og raabe hvor bussen korer til. Der findes flere slags Chickenbusses, de store som er gamle amerikanske skolebusser, malet i en masse spraglede farver, super fine. De andre er bare smaa folkevognsrugbroed. Naa det var en lille sidebemaerkning. Vi tog bussen til Coban, hvor de var soede at saette os af ved en bus som koerte videre...troede vi!! Bussen koerte, men den var over en time forsinket og ingen kunne fortaelle os hvornaar den koerte eller hvad der skete, saa vi blev ret urolige, da vi meget gerne ville naa frem inden det blev morkt og vi allerede var lidt sent paa den. Tilsidst maatte Julie tage sig sammen og spoerge ejeren, som var en meget meget stor mand med en meget stor pistol i lommen....selvfoelgelig var han super flabet og sagde bare si si og mumlede noget paa spansk og gik....hm..saa venter vi da bare lidt mere. Langt om laenge blev det dog vores tur. Desvaerre var det blevet saa sent at det var moerkt da vi naede frem til Lanquin og vi anede ikke hvor vi skulle af eller hvilket hostal vi skulle til. Heldigvis er folk super hjaelpsomme og de satte os af lige ved et hostal. Det viste sig at vaere totalt kulturchok, da vi gik lige ind i en kaempe backpackerfest paa et super hyggeligt hostal. Det var en super maerkelig oplevelse, da vi ikke havde set nogle turister hele dagen og lige pludselig vrimlede det med dem. Der var saa mange at de ikke havde flere senge og vi var noedt til at sove i haengekojer. Vi besluttede derfor at det nok var en god ide med et par ol, hvis vi skulle kunne faa noget sovn. Det var super hyggeligt og stemningen var rigtig god, saa vi besluttede at bestille en tur til Semuc Champey med dem og saa sove der en nat til.
Naeste dag gik turen saa til Semuc, som er et super smukt omraade med floder og smaa vandfald. Vi blev hentet i to pick-up trucks kl 9.30 og koerte derhen. Turen startede med at vi skulle ned og gaa i nogle grotter inde i et bjerg. Der var helt moerkt og man gik i vand. Nogle steder var det saa dybt at man maatte svoemme. Saa vi skiftevis svoemmmede, klatrede og gik med staerinlys i haenden. Et sted kunne man klatre op af nogle klipper og springe ned i vandet. Det var ret creapy, da man jo ikke rigtig kunne se noget. Henrik gjorde, men Julie var en kylling. Desvaerre var vi ret mange paa turen, saa det blev aldrig rigtig uhyggeligt. Efter det skulle vi tube ned af en flod, det vil sige sidde i et plastik daek og flyde med stroemmen, det var ret laekkert og super flot. Bagefter var der mulighed for at springe ud fra en 9 meter hoej bro...der var vi saa begge kyllinger;)
Tilsidst gik vi saa ind i selve Semuc Champey Nationalparken. Der var super flot og man kunne bade i de super laekre naturlige pools og hike op til en udkigspost. Det havde lige regnet saa turen der op og isaer ned var super glat og temmelig stejl, men udsigten var super!
Om aftenen stod den paa Mexicansk buffet og lidt flere ol;) Folk var super fine og vi fik snakket med en masse sjove mennesker.


Saa gik turen til Tikal, eller Flores som er en by i naerheden. Det var en bus tur paa 7 timer, men vi faldt i snak med et super flink par fra Venezuela og nogle fra USA, saa det gik ret hurtigt. Da vi kom frem stodte vi ind i et lille karnevalsoptog, meget a la dansk fastalavn...hyggeligt. Naeste morgen tog vi til Tikal, troede dog foerst vi var blevet braendt af, men det vidste sig at bussen blot var forsinket.
Tikal er den stoerste Maya atraktion i Guatamala, og det er ikke uden grund. Det ligger midt inde i en jungle, saa der er masser af dyr blandt de store templer. Templerne var utroligt store og det var ret facinerende at gaa og se paa disse. Da Tikal er meget stort(550 km2) foeltes det lidt som om vi havde parken for os selv, lige bortset fra skrigeaberne, som man kunne hoere hele tiden. Det var baade fedt at have parken for sig selv, men ogsaa lidt uhyggeligt da moerket traengte paa. Vi brugte to dage paa at se Tikal, saa vi fik baade set det om aftenen, samt tidligt om morgen. Det var sjovest om morgenen, da det var der vi fik set flest skrigeaber. Efter at have brugt 7-8 timer havde vi ogsaa faet set nok sten og skyndte os videre mod Honduras.




Torsdag d. 26 ankom vi til Copan, som ligger i Honduras. Her var der endnu flere sten at se, men havde faet af vide at det var et most, naar man var paa disse kanter. Fredag havde vi en slappe dag, hvor vi ikke fik set saa meget bortset fra et sommerfugle hus. Her fik Henrik givet den gas med kamera, saa vendt spaendt paa sommerfugle billeder :)

Loerdag startede vi med at proeve canopy lines, ned af de lokale bjerge. Det er lidt ala en svaevebane, hvor man haenger i en sele og korer ned og nogle wires. Man kan godt naa at faa en god fart paa, da de var op til 1 km lange. Dette var en super fed oplevelse, og vi skal helt sikkert proeve det en anden gang paa turen. Bagefter skulle vi over og se paa de lokale sten. Dette var en anden oplevelse en Tikal, da der var mange flere figure og inskriptioner, saa det ente med at vaere en fin oplevelse og MEGET varmt :)

Soendag havde vi booket tid hos Finca el cisne, som er en kaempe farm. Her lagde vi ud med at ridde i 2-3 timer, hvilket var en udfordring, da vi ikke havde proevet det foer, saa vi er godt oemme idag :) Det var sjovt og Henrik fik givet den gas som Marlboro Man. Henrik overvejer at skifte job ud til professional cowboy, da han var noget af et naturtalent, synes han selv. Undervejs forklare Carlos(ejeren) hvordan de dyrkede kaffe, kardemomme og masse forskellige frugter. Efter vi havde leget cowboys, havde moderen disket op med en masse laekker mad til frokost. Endnu en gang lykkedes det os at forspise os. Efter en kort siesta var der rundvisning der hvor de forarbejdede boennerne. Dagen sluttede med en tur til nogle dejlige varme kilder...fantastisk efter en haard dag.

Mandag morgen vendte vi tilbage til Copan, for at tage videre. Det var lidt et sorgmodigt farvel, da det har vaeret en fantastisk by at vaere i. Inden vi ankom havde vi kun forventet at se ruinerne, ogsaa smutte videre. Vi fandt dog hurtigt ud af at det var et hyggeligt sted, saa det blev til 4 dage i alt med gode oplevelser. Et stort plus var et hostel (The blue iguana) med "rigtigt" varmt vand(lige som derhjemme). Normalt har varmt vand vaeret en el dims, som varmede vandet op, denne sad for enden af bruseren, hvilket betoed der naesten ikke var noget tryk paa vandet, hvis man ville have det nogenlunde varmt.

Vi er nu ankommet til San Pedro, som en den anden stoerste by i Honduras, vi smutter dog allerede i morgen tidligt, saa vi kan komme ud til Bay Islands mere praesist Utila, for at tage PADI dykkercertifikat.

2. og 3. uge

Hola!

Saa er vi her igen. Siden vi skrev sidst har vi besteget to vulkaner, vaeret ved at doe i en chickenbus og vaeret paa en strand med sort sand og lidt til. Det er lidt tid siden, men vi har haft ret travlt, ja vi har vel naermest vaeret stressede;) Aj ik rigtig...

Om aftenen efter vi havde skrevet til jer var vi ude og se fodbold paa det lokale stadion. Det var en ret sjov oplevelse, med masser af fyrvaerkeri paa trods af at det bare var en almindelig ligakamp. Selve spillet var dog ikke noget saerligt, saa det blev hurtigt lidt trivielt og koldt! De lokale fans gjorde ellers deres til at holde stemningen oppe, med diverse spanske skaeldsord (ja Katrine lige dem som Thorkild laerte os).

Naeste morgen skulle vi tidligt op for at bestige vulkanen Santa Maria. Vi tog afsted kl 6 om morgenen sammen med nogle af de andre studerende. Da vi startede opstigningen, blev vi hurtigt overraskede over hvor meget man bliver paavirket af hoejden. det var virkelig svaert at traekke vejret og man var noedt til at gaa virkelig langsomt (det passede ikke lige Julies temperemant). Det tog ca. 4 timer at komme til toppen (3770m) og det var en super smuk tur. Fra toppen kunne vi se flere andre vulkaner, bla. en lille en ved siden af som var lidt i udbrud. Efter en kort pause gik turen ned igen, hvilket var en hel del nemmere.

Efter denne tur var det tilbage til skolebaenken i en uge. Mandag efter skole var vi paa en lille tur med vores "far" og et par af de andre studerende. Vi var oppe i en lille Mayaby, hvor de havde en meget farverig gul kirke og en masse traditionelle mayaaltere rundt omkring. De havde ogsaa et lille hus hvor en af deres maya"guder" bor. Jeg ved ikke helt om gud er det rigtige ord, men de ofrer i hvert fald sprut og cigarer til ham. Det var en totalt syret oplevelse, for det er ikke lige den slags gud, man plejer at se. Det er en dukke af en Gringo (Hvid mand), i klaedt jakkesaet og med pibe i munden og i rummet spillede et julekort, div engelske julesange...meget saert. Historien er at da mayaerne saa den foerste hvidemand, troede de at han var en gud der var kommet ned fra himlen, fordi han var saa hvid og de faldt paa knae for ham! Siden har de saa tilbedt denne mand, som de kalder Massimo. Uden for huset kunne man faa sit onske skrevet i roeg. Det var alt sammen meget skoert, men angiveligt tror mange af de lokale paa det, selv om de ogsaa er katolikker.

Ugen afsluttede med middag paa skole med de andre studerende og laerere, hvor vi ogsaa fik overrakt vores diplomer.

Saa blev det weekend igen og tid til at bestige endnu en vulkan. Denne gang var det Tajumulco, Central Amerikas hoejeste punkt paa 4220m. Alle sagde at denne vulkan paa trods af hoejden skulle vaere nemmere...vi var dog ikke helt enige. det skyldes maaske at vi tog en to dags tur med overnatning i 4000m hojde, hvilket betoed at vi skulle baere telt, soveposer mv. hele vejen. Turen startede kl. 5 om morgenen med 3 timers bustur og derefter en opstigning paa ca. 5 til basecamp. Her lavede vi lejr og gik saa op for at se solnedgang paa et lidt hoejere sted. Desvaerre var der overskyet, saa det blev ikke til saa meget. Derefter var det tidligt i seng, da vi skulle op kl. 4 naeste morgen for at se solopgang fra toppen af vulkanen. Natten var virkelig kold og det var ikke meget vi fik sovet, hvilket efter sigende er normalt naar man er saa hojt oppe. Tilgengaeld var det fantastisk smukt fra toppen. Som I kan se paa billedet laa skyerne som et taeppe under os og solen lavede det smukkeste lys. Det var alle anstrengelserne vaerd ogsaa kan vi jo ogsaa sige at vi har vaeret paa det hojeste punkt i Central amerika!!!

Derefter var det tid til at sige farvel til vores familie og drage afsted paa egen haand. Vi tog en lokal Chickenbus til Antigua. Det var noget af en oplevelse, da chauffoeren aabenbart havde et doedsoenske!!!! Overhalinger i skarpe sving med 80km/t var helt normalt, ogsaa ned af stejle bjergskraaninger og gerne mod trafikken. Pu ha....det var sku ik sjovt, men vi overlevede og naede frem paa den halve tid!!

Saa kom vi til Antigua som er en rigtig turistby, men ok hyggelig alligevel. Her sov vi bare en enkelt nat, for at tage videre til Montericco. Det er en rigtig strandby med sortlavasand og vilde boelger. Her var super varmt og dejligt. Folkets yndlingbeskaeftigelse var at ligge i en haengekoeje, saa det kunne vi lige klare. Her laa ogsaa et skilpaddeopdraet og vi var med til at saette de bittesmaa skildpadder ud i havet. De var super kaere, som I kan se paa billedet.

Naeste morgen skulle vi igen tidligt op (vi har kun kunnet sove laenge en gang indtil nu!), da vi skulle paa en morgen sejltur i mangroven. Her var vi heldige at ryge en i gruppe unge englaendere (Ja Maria, samme organisation, som i Malawi), det vidste sig dog at vaere ok, da de havde en som oversatte til engelsk. Turen var flot og der var super mange fugle. Angiveligt var der ogsaa fisk med fire oejne, men dem saa vi desvaerre ikke:( Resten af tiden i Montericco gik med at boltre sig i de kaempe boelger og dase i poolen, laekkert!!

Nu er vi saa tilbage i Antigua, hvor vi pt. har brugt naesten 4 timer paa en internet cafe med spansk kareoke i baggrunden, saa vi er ved at vaere lidt locos.

I morgen skal vi saa paa farten igen. Planen er at tage til Coban, Semuc Champey, Tikal og derefter Honduras, men det maa I hoere mere om senere, for nu er Julie sulten!

Vores foerste uge!!

Saa er den foerste uge af vores rejse ved at vaere gaet og vi er ved at have vaennet os til tidsforskellen, klimaet og atmosfaeren.
Turen herned var lang, men alt gik godt. Vi kan selvfoelgelig lige tilfoje at Miami lufthavn ikke kan anbefales paa trods af at den aabenbart var udnaevnt til Airport of the year 2008...mystisk. Sjaeldent har man da moedt saa ringe kundeservice og saa lange koer! Immigration tog mindst en time og vi skulle udfylde masser af papirer som de ikke skulle bruge. Miami by var heller ikke imponerende, eller i hvert fald ikke den del vi boede i, som nok ikke var den paeneste. Vi overnattede paa et top snusket motel, som lignede en bunker fra krigen.
Heldigvis gik turen hurtigt videre til Guatemala hvor lufthavnen var langt bedre og folkene langt soedere. Fra lufthavnen tog vi en bus til Quetzaltenango(ogsaa kaldet Xela). Busturen tog 5 timer og var noget af en bumpende oplevelse, men super smukt og spaendende at koere gennem landskabet. Hele turen var gennem bjerglandskab med flotte udsigter, men ogsaa mange fattige landsbyer. Der blev koert godt til ned af bjergene og det var noget af en kamp naar den skulle op, men det gik. Undervejs blev der spillet latinomusik for fulde gardiner over radioen...sjovt, men ik det fedeste naar man har jetlag og gerne vil sove!
Ved 20-21 tiden ankom vi til Xela. Til vores store glaede og overraskelse blev vi hentet af den kaere Flory (skolens leder) og koert til vores familie. Her blev vi igen glaedeligt overrasket, da de var super flinke og lejligheden var paen. Vi havde frygtet det vaerste efter at have set rigtig mange fattige huse undervejs. Endnu bedre var det at vores kaere mor tilboed at lave mad til os (vi havde ikke faet mad siden kl 10).
Vi bor hos Florys soen Marlon, sammen med hans kone og deres to virkelig kaere unger, Alicia paa 3 og Daniel paa 16 mdr. Lejligheden er lille, men vi har vores eget vaerelse og der er paent og rent. Moren er rigtig soed og laver rigtig god mad til os. De foerste dage stod den mest paa div former for aeg, med boennemos og ris, men nu har vi ogsaa faet tortillas med guacamole, pandekager, pasta, og div lokale specialiteter.
Siden tirsdag har vi saa knoklet med at laere spansk paa skolen, i familien og i byen. Vi har ene undervisning 5 timer om dagen og det er virkelig effektivt. Henrik kan nu sige Hola;) Der er 7 andre studerende paa skolen, fra USA, England og Canada og de er alle rigtig soede. Skolen arrangerer forskellige aktiviteter om eftermiddagen og aftenen. Henrik har vearet oppe og bade i nogle varme kilder (Julie var desvaerre syg den dag)og vi har vaeret til salsa undervisning, saa vi regner med at starte vores egen danseskole, a la Freddie Pedersen, naar vi kommer hjem.
I gaer aftes var vi ude og spise med de andre studerende og bagefter var vi paa Salsabar og gi den gas. Vores laere fra danseskolen var der ogsaa, saa hun fik rigtig kastet os rundt. Hun er super frisk og slet ikke til at stoppe naer musikken spiller.
I aften skal vi saa ned paa det lokale stadion og se fodbold. Det skulle vaere ret stort blandt de lokale, saa det bliver sjovt. I morgen skal vi tidligt op, da vi skal bestige den lokale vulkan Santa Maria, som er 3772m. Det glaeder vi os meget til, selv om de siger at der er super koldt der oppe.
Apropos koldt saa er her super koldt om natten og om morgenen, men efter 10 bliver der heldigvis dejlig varmt.
Vi har desvaerre ikke mulighed for at smide billeder op pt., men det kommer snarest.